46 Fotos

1999

Published by

Space Poetry

Introduction

Abstrakt realisme

Vi er vant til at fotografier ligner virkeligheden. Hans E. Madsens fotografier ligner også virkeligheden, men denne lighed spiller en mindre rolle. Hans fotografier skaber deres egne virkeligheder som synes at overtage scenen, at ”overdøve” den lighed der måtte eksistere mellem virkeligheden og billedet af den.

Der er tale om en række formelle undersøgelser af kameraets evne til at skabe på samme tid virkelighedsnære og virkelighedsfjerne billeder. Kameraets evne til at fortegne virkeligheden bliver brugt til at skabe visuelt udfordrende motiver. Partiel uskarphed anvendes til at frembringe overraskende, udflydende virkninger. Genstandene i billederne mister deres klart definerede omrids, og svæver mærkeligt uforankrede rundt i billedplanet med en halvgennemsigtig spøgelseskarakter.

Optagelser med flash griber dramatisk ind i vores normale opfattelse af virkeligheden, overeksponerer forgrunden og lader baggrunden fortabe sig i mørke, mens en snæver mellemgrund står alene tilbage med hele den repræsentative byrde. Forgrund og baggrund er holdt op med at ligne virkeligheden, og er i stedet blevet egenartede, imaginære varianter af den.

Skæve vinkler og manglende motivisk dybde skaber en slags billedrum, der ikke levner blikket mulighed for at “slippe ud”, at hengive sig til horisontens løfter om flugt. Motivet bliver fladt, det fremtræder som en massiv blok. Hvad er op og hvad er ned? Hvad er for og hvad er bag? Kort sagt: Hvor er vi? Elementære perceptuelle orienteringspunkter er udeladt til fordel for en abstrakt flade som ikke desto mindre bevarer væsentlige rester af virkelighedsreferencer i sig.

Hans E. Madsens fotografier er dokumentarfotografier. De dokumenterer imidlertid ikke virkeligheden, sådan som vi er vant til at forstå den type billeder. De dokumenterer snarere nogle omstændigheder ved kameraets måde at opfatte virkeligheden på. De rapporterer om de forvrængninger som kameraet er i stand til at gengive virkeligheden med. I sidste ende altså en dokumentation af nogle optiske og teknologiske omstændigheder i kameraet, mere end af en udenforliggende virkelighed.

Alligevel er den udenforliggende virkelighed aldrig helt fraværende. Men den er reduceret til at udgøre den forhåndenværende palet for det instrument der klasker den på “lærredet” og gør sine helt egne motiver ud af den. Hans E. Madsen er kunstneren, som forsøger at kontrollere det hele en smule.

 

Rune Gade